Foto: Skiftekærgård

Film og frokost i det fri

Præsenteres i samarbejde med Kulinarisk Sydfyn, Svendborg Museum og Skiftekærgård

Vi inviterer dig til en helt særlig søndag med film og frokost i det fri på det smukke økologiske landbrug, Skiftekærgård, som er idyllisk beliggende på Tåsinge.

Vi spiser frokost sammen i det fri, og viser de to film ‘Bastarden’ og ‘Fedrelandet’, der tager dig med på en rejse gennem historie og natur. Bastarden skildrer opdyrkelsen af jorden på den jyske hede i midten af 1700-tallet, mens Fedrelandet byder på en storslået naturoplevelse på det store lærred. Lokationen på Skiftekærgård er nøje udvalgt med referencer til begge film, så visningerne netop finder sted blandt økologisk kartoffeldyrkelse og i storslåede naturomgivelser på Tåsinge.

Dagen er opdelt i to dele. Du kan vælge at deltage i én eller begge dele. Ligesom du er velkommen til at være med i hele arrangementet ved hver del – eller kun dele af det. Ønsker du at nyde den lækre frokost, arrangeret af Kulinarisk Sydfyn og deltagende restauratører, skal du bestille mad separat til en pris af 200 kr. Øl/vand kan købes på stedet.

Du er også velkommen til at medbringe egen mad og drikke.

PROGRAM FOR FILM OG FROKOST I DET FRI:

DEL I: Film: Bastarden, indledt af rundvisning & kartoffelfrokost

  • Kl. 10:00-11:00: Velkomst og rundvisning
  • Kl. 11:00-12:15: Kartoffelfrokost (kræver særskilt billet), menu:
    • Tortilla med blæksprutte, røget paprika og aioli (af Bar&Køkken 105)
    • Sprød forårsrulle med kartoffel og gris, toppet med creme fraiche, sprød bacon og forårsløg (af Øhavskøkkenet)
    • Grov kartoffelkompot med havsennep og urter, serveret i strandkrabbebisque med sprød tang (af Kulinarisk Sydfyn)
  • Kl. 12.30-14.45: Filmvisning: Bastarden
  • Kl. 14:45-15:00: Tak for i dag eller gå til Tørvevej, hvor DEL II starter

 

DEL II: Film: Fedrelandet, indledt af fortællinger om Livet i øhavet

  • Kl. 15:00-15:45: Livet i Øhavet-foredrag v. Nils Valdersdorf Jensen ved Tørvevej
  • Kl.15:45-16:00: Vi går tilbage til Skiftekærgård
  • Kl. 16:00-17:30: Filmvisning: Fedrelandet
Tak til Nordea-fonden for støtte til ‘Film og frokost i det fri’
&
Tak til Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond for støtte til at afholde arrangementer på forskellige locations omkring Svendborg 

Hvor: Skiftekærgård, Søren Lolksvej 2, Tåsinge

Hvornår: Søndag den 25. august kl. 10:00 – 14:45 & kl. 15:00 – 17:30

Entre: Gratis  (For at spise med kræves der en særskilt madbillet til 200,-)

Køb madbillet

Vil du spise med til kartoffelfrokosten, kan du købe billetter til det her.
(Deadline for køb af madbillet er 23. august)

Det praktiske

Du kan komme til Skiftekærgård i bil, på cykel, i båd eller kajak – uanset hvordan, vil turen til Skiftekærgård være en smuk oplevelse.

Der er borde og stole til dem, der tilkøber madbillet.

Der vil hele dagen være mulighed for at købe drikkelse.

Medbring gerne tæpper eller klapstole til filmvisningerne.

Ved dårligt vejr rykker arrangementet ind i Skiftekærgårds store lade.