Filmen fra det hellige land
Skuespiller Gunnar Sommerfeldts berømmede Palæstinastumfilm, kommenteret af Birte Lundgren, som efterfølgende viser udstillingen Jorsalafærd i Johannes Jørgensens Hus.
Præsenteres i samarbejde med Svendborg Bibliotek
Filminstruktøren Gunnar Sommerfeldts sjældne, historiske optagelser fra Palæstina i 1920’erne, fra før dele af regionen blev til Israel, dokumenterer arkæologiske udgravninger på sporet af tidligere civilisationer i Mellemøsten. Landet er i filmen tydeligt skildret som et religiøst landskab. Optagelserne viser knapt befolkede områder eller centre, hvor skarer samles til spirituelle fester.
Under visningen fortæller Mag. Art. I klassisk arkæologi Birte Lundgren hvad vi ser og sætter det i relation til Johannes Jørgensens rejsebeskrivelser i Jorsalafærd, som hun også har skabt en udstilling om. Udstillingen Jorsalafærd- på rejse med Johannes Jørgensen i Det Hellige Land vises i Johannes Jørgensens Hus og efter filmen (ca. 35 minutter) er der mulighed for, at vi følges til Fruestræde 15 og oplever den sammen.