Aflysning af årets prisuddeling
Det er i dag besluttet, at aflyse årets uddeling af SVEND-priserne. Prisfesten skulle have fundet sted i Svendborg d. 26. august, ledsaget af seks dages filmfest i perioden d. 21. – 26. august 2020.
Beslutningen sker på baggrund af gårsdagens pressemøde og som følge af den seneste udvikling af COVID-19.
Det videre forløb er endnu ikke på plads, men det arbejdes der videre med i den kommende periode. Lige nu er det vigtigste, at følge myndighederne anvisninger og passe på os selv og hinanden, og så glæder vi os til et brag af en filmfest i 2021 i stedet.