Historien om Sprogø-pigerne er et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.
Men alligevel ramte solen scenen, da historiker og museumsleder Sarah Smed samt skuespiller Emilie Kroyer Koppel, der spiller Maren i filmen “Ustyrlig”, fik kastet lys over de “moralsk defekte kvinder,” der i årene mellem 1923 og 1961 blev sendt til Sprogø og tvangssteriliseret.
Kvindernes gård i Danmarks Forsorgsmuseum dannede en nærmest poetisk ramme om den spændende talk, der gik i dybden med et af Danmarkshistoriens mest dystre kapitler.
– Vi gik efter at få en undskyldning til de berørte kvinder, da vi lavede filmen. Jeg var meget indigneret over, at den undskyldning ikke allerede var kommet, fortalte den 21-årige skuespiller Emilie Kroyer Koppel fra scenen til et udsolgt arrangement.
Nu kommer undskyldningen
Det er godt to år siden, at “Ustyrlig” om de anbragte piger blev filmet, men historien har aldrig været mere relevant end nu. I foråret meldte social-og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ud, at kvinderne fra Sprogø endelig får en officiel undskyldning fra Staten. Undskyldningen får kvinderne under et officielt arrangement, som afvikles i Horsens i september.
At en film kan gøre en forskel i den offentlige debat og samtale, har været en stor oplevelse for den 21-årige skuespiller.
– Det er helt vildt! Det gør skuespiller-arbejdet virkelig meningsfyldt. Jeg lærte først rigtig om de anbragte kvinder igennem manuskriptet. Det undrede mig virkelig, at vi ikke har lært om det i skolen, fordi det er sådan en absurd del af vores historie, siger Emilie Kroyer Koppel, der også nåede at møde den eneste nulevende Sprogø-pige, Karoline Olsen, til filmpremieren på “Ustyrlig.”
– En stor del af kvinderne har – inden de havnede på Sprogø – været udsat på overgreb på overgreb, og samtidig var Staten med til at udsætte de her kvinder for en overmagt. Så vi glæder os til, at undskyldningen endelig kommer, understreger historiker Sarah Smed, der udkommer med en bog om anbragte kvinder til februar næste år.
Frygtede kvindernes seksualitet og væsen
Ifølge Sarah Smed er der mange af virkelighedens Sprogø-kvinder, der ligner karakteren “Maren,” men også de andre karakterer i filmen – henholdsvis den underkuede “Sørine” og den lettere udviklingshæmmede “Elise.”
– Man frygtede kvindernes adfærd, og man mente, at de havde en “moralske defekt.” Man frygtede helt på genetisk plan, at de skulle reproducere sig, og at de ville forringe befolkningens kvalitet, siger Sarah Smed, der påpeger, at der i sin tid var bred opbakning til anbringelserne – både politisk, på lægevidenskabeligt plan og blandt befolkningen.
Maren bliver i filmen erklæret “moralsk defekt”, fordi hun blandt andet vagabonderer og har en stærk seksualdrift, hvilket medfører anbringelsen på Sprogø.
– I datidens aviser kan man se, at kvinderne bliver beskrevet som nogle, der vil “besmitte den mandlige del af befolkningen.” Men det handlede aldrig om, hvorvidt den mandlige del af befolkningen var smittebærere, siger Sarah Smed.
Fortiden påvirker nutiden
Den 21-årige skuespiller kom ellers ind på, hvordan “Ustyrlig”, der er spækket med følelsesmæssige voldsomme scener, var at optage, og hvordan man lagde det fra sig, når man kom hjem.
– Det var en intens film, og jeg kunne godt mærke, at jeg var stille om aftenen, efter jeg havde grædt og råbt en hel dag. Det var også mærkeligt at stå i Netto og købe dåsetun, efter optagelserne var slut, fortæller Emilie Kroyer Koppel, der afslører, at hun blev ramt af let “produktions-blues.”
Skal man trække tråde frem til i dag, så er ligger det stadig i den kollektive bevidsthed, at man skal “opføre sig på en bestemt måde,” når man er kvinde, fortæller den 21-årige skuespiller.
– Jeg kan godt genkende denne her følelse af selvovervågning – altså hvordan andres blik er på mig. Det har rødder i, hvordan man har behandlet i kvinderne, og det sidder stadig usynligt vævet ind i vores bevidsthed. Det var ikke nemt at spille Maren, men der var meget, jeg godt kunne forstå og relatere til, siger Emilie Kroyer Koppel.
Selv om der nu er en officiel undskyldning på vej, så har det dystre stykke Danmarkshistorie sat sine tydelige spor hos den modne del af befolkningen – om ikke andet hos det fremmødte publikum.
“Da jeg var ung, truede min far mig med at komme på Sprogø, hvis jeg ikke opførte mig ordentligt,” lød det fra en af gæsterne, en kvinde født i 1930’ernes Danmark, som havde sikret sig en billet til det ellers udsolgte arrangement.
Talk’en var modereret af Nanna Ask fra Svendborg Bibliotek
Foto: Claus Nicolajsen