Odense International Film Festivals rullende biograf, den såkaldte “OFF-Roader,” ruller nemlig ind på Centrumpladsen i Svendborg lørdag under SVEND Filmdage.
OFF-roaderen er en ombygget campingvogn, som er forvandlet til en top tjekket rullende biograf med plads til 12 gæster i de røde, bløde sæder.
– Vi har valgt at OFF-roaderen skal gæste SVEND Filmdage, fordi det er sjov og spændende oplevelse, som egner sig godt til den måde, vi forbruger medier i dag, siger Karen Wind, der er programansvarlig for SVEND Filmdage.
Inde i OFF-roaderens mørke vil der blive vist kortfilm til alle nysgerrige, som har en varighed på alt imellem på 5-15 minutter.
– Kortfilm er et godt format, det giver mulighed for en hurtigere, men samtidig spændende filmoplevelse. Formatet har været svært at bringe ud til “almindelige danskere.” Så vi håber virkelig, at forbipassende og familier, som måske ellers ikke vil se kortfilm, vil tage rigtig godt imod OFF-roaderen og de fantastiske oplevelser, der bliver tilbudt, lyder det fra Karen Wind.
Vi kan godt love, at der i vognens mørke vil der blive vist sjove, skøre og fantastiske film, der pirrer til hele det følelsesmæssige spektrum, og tager publikum med på en uforglemmelig rejse.