Workshop: Lav din egen filmplakat!

Egon uden sin cigar og Buster uden sin tryllehat. Det er svært at forestille sig, ikke?

Rekvisitter er med til at sætte filmens stemning og udtryk, og en stor del af publikums oplevelse af både fortællingen og karaktererne. At lave rekvisitter kræver et grundigt researcharbejde, fantasi og masser af empati, og det er netop nogle af de nøgleord Jette Svane er vant til at arbejde med.

Hun er grafisk designer og illustrator, og har tidligere arbejdet på blandt andet Badehotellet, hvor hun var med til at designe rekvisitter til serien. Workshoppen henvender sig især til elever på ungdomsuddannelser, der vil få en introduktion til arbejdet med filmrekvisitter og mulighed for at lave deres helt egen filmplakat.

SVEND Film:Lab er støttet af Det Danske Filminstitut.

 

Fredag d. 30. august
Kl. 13.00 – 15.00
Maritimt Centers Pakhus, Havnepladsen 2

 

For skoleklasser
Tilmelding er nødvendig til maja@svendfilmfest.dk

Program for den 30. august