Premiere: Drivhuset

21-årige Julie Annlie Kjærgaard fra Svendborg har allerede demonstreret sit store talent gennem kortfilmene “Vandreren”, “Døren til Solen”, “Jeg Brænder” og “Entropia”.

Med “Drivhuset” har Julie for første gang stået i spidsen for et professionelt filmhold samt 45 statister og skuespillere, og det har resulteret i en en kortfilm på højeste filmiske niveau.

“Drivhuset” er en kortfilm, der handler om den første fortryllende forelskelse og den stormfulde transformation fra barn til voksen. Filmen er en adaptation af en Anders Bodelsen-novelle fra 1965.

Søndag aften under SVEND er der premiere på “Drivhuset” i Scala. Efter filmen vil der være Q&A med instruktør Julie Annlie Kjærgaard og producer Klaus Birch, med Klaus Hansen direktør i FilmFyn som moderator.

Herefter vil Julie Annlie Kjærgaard deltage i en talk med Peter Aalbæk og Klaus Hansen – det foregår kl 19-20 i Krøyers Have.

I Samarbejde med FilmFyn og B Film.

Hvor: Scala
Hvornår: Søndag  d. 29. august kl. 18.00
Entre: Billetter hentes på billet.dk

Program for den 29. august