Barbie

Er du klar til et pink party? Træd ind i Barbies lyserøde univers til open air-visningen af storhittet “Barbie”. Tag dit bedste lyserøde outfit på, tag vennerne under armen, og slå jer ned i Krøyers Have, hvor vi skruer op for den lyserøde farve.

Der vil være forskellige aktiviteter før filmvisningen. Følg med her for løbende opdateringer om programmet.

Barbie (2023)

Komediefilmen følger Barbie, der lever i Barbieland, et perfekt sted, hvor alt er lyserødt og glitrende. Men da Barbie begynder at stille spørgsmål ved sin perfekte tilværelse, bliver hun kastet ud på en rejse til den virkelige verden. Her oplever hun udfordringer og eventyr, der ændrer hendes syn på livet og hendes egen identitet. Filmen er både underholdende og tankevækkende for både børn og voksne.

Hvor: Krøyers Have

Hvornår: Lørdag d. 24. august, opvarmning fra kl. 15:30, filmen sættes på 16:00

Entre: Gratis