Foto: Odense International Film Festival
OFF-Roaderen besøger SVEND Filmdage
Odense International Film Festivals rullende biograf, OFF-Roaderen, ruller ind på Centrumpladsen i Svendborg lørdag under SVEND Filmdage, klar til at vise kortfilm til alle. OFF-roaderen er en ombygget campingvogn, som er forvandlet til en top tjekket rullende biograf med plads til 12 gæster i de røde, bløde sæder.
I vognens mørke vil der blive vist sjove, skøre og fantastiske kortfilm, der pirrer til hele det følelsesmæssige spektrum, og tager publikum med på en uforglemmelig rejse.