Fuld af kærlighed
Samtale om at arbejde med tematikkerne alkoholisme, vold og ødelagte familier som hhv. filminstruktør og museumsleder.
PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED SVENDBORG BIBLIOTEK, FILMFYN og Danmarks Forsorgsmuseum
Instruktør Christina Rosendal udforsker dybdegående alkoholisme og dets indvirkning på familielivet med filmen ‘Fuld af kærlighed’, der havde premiere i maj i år. Med en nænsom, men ærlig tilgang skaber Rosendal et rørende portræt af en familiefar, der kæmper med afhængigheden, samtidig med at hun belyser det ødelæggende mønster, det kan skabe i familierelationer.
Samme temaer og tabuer arbejder museumsleder Sarah Smed fra Danmarks Forsorgsmuseum dagligt med, og hun vil i samtale med Christina Rosendal drage paralleller mellem temaet i filmen og alkoholismens konsekvenser, og hvordan det kan føre til nedbrydningen af familier.
Christina Rosendahls dokumentarfilm, ‘Vold i kærlighedens navn’, fra 2018, vil også blive berørt under samtalen. Denne film kaster lys over vold i parforhold og dets komplekse dynamikker, og Sarah og Danmarks Forsorgsmuseum har tidligere netop samarbejdet med kvindekrisecentres historier.
Kom med til en tankevækkende og engagerende samtale, hvor to erfarne kvinder inden for deres respektive felter deler indsigt, refleksioner og erfaringer omkring nogle af samfundets mest presserende udfordringer og tabuer.