I to årtier har SVEND Prisen været et fynsk fyrtårn for folkelig filmfejring, der har inddraget filmpublikum og filmbranchen. Dét skal fejres! Vi indleder Jubilæumskavalkaden med et gensyn med ’Årets danske film 2018’, ’Så længe jeg lever’, nu på lørdag d. 18. maj i Biograf Scala Svendborg.
Hvad der i 2005 begyndte som en hyldest og uddeling af den grønne ikoniske SVEND-statuette til fire kategorier i en lukket sal i Borgerforeningen Svendborg Teater, er i dag vokset til en stor og åben fejring for og af det danske filmpublikum og filmunivers.
SVEND Prisen har vokset sig større, og spredt ringe i vandet, og er i dag finalen på SVEND Filmdage – en 7 dages lang festival, der er samlingspunkt for filmpublikum og filmskabere, som på forskellig vis gennem arrangementer inviterer publikum med ind i filmens magi.
Jubilæumskavalkade i biografen
I anledningen af SVEND Prisens 20-års jubilæum inviterer SVEND Filmdage til særvisninger af fem af de film, der i SVEND Prisens tyve år lange historie har modtaget en SVEND Pris for ’Årets danske film’. Inden hver visning vil der være reception med øl og vin, og filmene vil blive indledt med en introduktion ved en relevant personlighed.
18. maj: ’Så længe jeg lever’ m. introduktion af skuespiller Rasmus Bjerg
4. juni: ’Ser du månen Daniel’ m. introduktion af skuespiller Esben Smed
18. juni: ’Flammen og citronen’ m. introduktion af Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum
20. august: ’Ternet Ninja’ m. introduktion af animationsinstruktør Thorbjørn Christoffersen
’Kongekabale’ (info om dato og introduktion oplyses senere)
Alle er velkomne til at komme og gense en af ’Årets danske film’ og på den måde være med til at fejre SVEND Prisens 20-års jubilæum. Prisen for en filmvisning inkl. øl/vin er 50,- kr. og købes her på siden.
Jubilæumskavalkaden præsenteres af C.C. Jensen