Kalder unge fynske filmskabere: Få premiere på din film under SVEND Filmdage
Er du en ung, fynsk filmskaber med en passion for og drøm om at fortælle historier på det store lærred?
Så er dette din chance for at få din film vist under SVEND Filmdage 2024!
Vi søger unge filmskabere mellem 17 og 24 år, som brænder for at dele deres fortællinger på det store lærred. Uanset om du har fuldendt din film eller stadig er i processen med at færdiggøre den, opfordrer vi dig til at deltage i denne unikke mulighed.
Hvad er Ungescenen?
Vi ønsker at fremme og styrke fynske unges lyst til at skabe film, og derfor giver SVEND Filmdage dig nu muligheden for at få filmpremiere på din film under Filmdagene. Det er en enestående chance for at få dit arbejde ud til publikum og for at blive en del af fremtidens filmverden.
Tre fynske filmskabere vil blive udvalgt til at få deres film vist på SVEND Ungescenen. Arrangementet er planlagt til den 28. august i det smukke Maritime Pakhus på Svendborg havn.
I programudvalget sidder film- og teaterinstruktør Anna Van Deurs og skuespiller Karoline Hamm. De vil udvælge de tre bedste film, og præsentere disse gennem en samtale med de unge filmskabere bag værkerne, før filmvisningerne.
Hvordan deltager jeg?
Alt, hvad du skal gøre, er at indsende din film. Vi opfordrer alle unge filmskabere i alderen 17-24 år, og med alle typer af filmprojekter, til at deltage og potentielt deres unikke fortællinger for publikum.