TALK: Ind i filmbranchen med 50 års mellemrum

De er kvinder og fantastiske formidlere. De har begge modtaget en Robert for deres skuespilpræstation, og så kan de begge opleves på det store lærred dette efterår.

Birthe Neumann spiller Karen Blixen i filmen Pagten. Flora Ofelia Lindal spiller Lise i filmen Du som er i himlen.

Men udover ligheder er der også en aldersforskel på næsten 60 år mellem de to. Mens Birthe Neumann kan kigge tilbage på 50 år i dansk film og teater, er Flora Ofelia Lindahl næsten lige trådt ind på scenen.

Mød de to markante personligheder i en samtale med chefredaktør Rikke Bekker om film, passion, skuespillerfaget og meget mere.

Efterfølgende vises filmen Kun en pige.

Pagten og Du som er i himlen er støttet af FilmFyn.

Hvornår: Tirsdag den 31. august:
Kl. 17.00 – 18.00: Talk
Kl.18-18.30:  Pause med mad og drikke
Kl. 18:30-21:30: Film Kun en pige
Hvor: Fyns Amts Avis
Entré: Gratis men billet skal hentes på billet.dk .

Program for den 31. august