Tirsdag 28. august

 
SVEND Skoleprogram
SVEND inviterer daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser i Svendborg Kommune på et væld af forskelligartede filmvisninger, og filmworkshops under SVEND18.

Dagens program for skolerne

Filmvisning på Danmarks Forsorgsmuseum for 2 - 5 klasser - "Ulvepigen Tinke"
Filmvisning på Naturama for 3 - 6 klasser - "Hvem er bange for den store stygge ulv"
Filmworkshop på Svendborg Bibliotek for 3 - 6 klasser - "Lav en stop motion Film"
Filmvisning på Torvet for 7 - 10 klasser - "Kokken"
Filmworkshop i Borgerforeningen for 7 - 10 klasser - "Filmens lydside"
Filmworkshop i Borgerforeningen for 7 - 10 klasser - "Replik håndtering"

Se hele skoleprogrammet her

Filmaften med Fyns Amts Avis - "Idealisten"
Fyns Amts Avis byder velkommen til en filmeftermiddag, hvor vi viser den danske film ”Idealisten” om DR-journalisten Poul Brinks arbejde på at afdække, hvad der skete på Thulebasen i Grønland efter et amerikansk bombefly med fire brintbomber om bord styrtede ned ved basen for 50 år siden.
Hurtigt kom der kontrol over situationen meddelte både den danske og den amerikanske regering, men 20 år senere kom Poul Brink i kontakt med en tidligere thule-arbejder, der fortæller, at hans kollegaer dør en efter en som følge af det oprydningsarbejde, de deltog i efter flystyrtet.
Poul Brink modtog i 1997 Cavling-prisen for sin afdækning af thulesagen, og han døde i en alder af 49 år i 2002.

Filmen blev vist ved adskillige internationale filmfestivaler og instruktør Christina Rosendahl modtog prisen for bedste instruktion ved Beijing International Film Festival i 2016.

Sted:Fyns Amts Avis, kælderen,Sankt Nicolai Gade 3,
Tid: kl. 16:30
Entre:Billetterne er gratis, men begrænset antal. Fordeles efter først-til-mølle princippet.
Tilmelding: Ved personlig henvendelse i ekspeditionen. Fyns Amts Avis senest tirsdag 28. august kl. 12.00.

ALLE HAR RET TIL EN OFF-DAG
Kulturregion Fyn spreder Kortfilm og Kærlighed til SVEND!
I samarbejde med Kulturregion Fyn har Odense Film Festival (OFF) søsat projektet – En OFF-dag!
Du får muligheden for at opleve begge festivaler på én gang. Derfor livestreamer vi tre kortfilmspakker direkte fra OFF. En filmpakke består af 5 til 8 kortfilm af cirka 1½ times varighed. Efter filmene er der debat. Samlet set varer programmet to timer.
Kl. 16.00 – DK1 danske kortfilm
Kl. 18.15 – OFF12 internationale kortfilm
Kl. 20.30 – DK2 danske kortfilm
Så tag en OFF-dag og oplev essensen af OFF på SVEND!

Sted: Borgerforeningen
Pris: Gratis

En historisk talk
Vores møde med Lykke-Per
Mød Bille August og Christian Jensen fra Politiken før aftenens premiere i en samtale med Troels Mylenberg om deres fælles forhold til Lykke-Per, som de to har talt intenst om både før, under og efter filmatiseringen.
De to er gode venner, og de afslutter sjældent en samtale uden at have talt om litteratur. Hør om deres forhold til litteraturen, og hvad den giver dem i deres hverdag som filminstruktør og chefredaktør.
Studievært Troels Mylenberg vil være moderator til denne snak om mødet med Lykke-Per.

Arrangeres i samarbejde med FilmFyn

Sted: Borgerforeningen Spejlsalen
Tid: Kl. 16:30 - 17:30
Pris: Gratis

Hyldest til Ghita Nørby - Stille Hjerte
Præsenteres af produceren, Jesper Morthorst

Se eller gense Bille Augusts storslåede drama fra 2014 med et udpluk af eliten inden for dansk skuespil. Esther, der spilles af Ghita Nørby, samler hele familien for at overbringe en trist nyhed som sætter moral, etik og lovgivning på prøve. Producer Jesper Morthorst vil introducere filmen og give publikum et indblik i producerens rolle ved skabelsen af dette fantastiske drama.
Hæderskavalkaden er støttet af Fonden forFynske Bank.

Sted: Torvet
Tid: Kl. 19
Pris: Gratis





SVEND Galla-premiere - Lykke-Per
UDSOLGT
FilmFyn ruller den røde løber ud og inviterer til gallapremiere i samarbejde med Den Vestdanske Filmpulje. Der vil være forfriskninger i foyeren fra kl. 19.00, inden Scala slår dørene op til dette historiske drama, der bl.a. rummer en moderne fortælling med en stærk kærlighedshistorie.
Jagten på det lykkelige liv bliver en hård kamp da Per med sin religiøse barndom og drømme om moderne teknologi sættes på prøve. ‘Lykke-Per’ er baseret på den delvist selvbiografiske roman af Henrik Pontoppidan fra 1898.

Filmens instruktør, Bille August, samt Katrine Greis-Rosenthal, der spiller den kvindelige hovedrolle, Julie Christiansen, som spiller Nanny, og filmens producent, Thomas Heinesen, vil være til stede under arrangementet.

Sted: Scala Svendborg
Tid: Kl. 19.00
Billetter: købes hos Scala Svendborg



SPONSORER

SVEND - HELE DANMARKS FILMPRIS KUNNE IKKE LADE SIG GØRE UDEN STØTTE FRA