Walk the line
Få et gensyn med den legendariske film ’Walk the Line’ under åben himmel. Det store lærred sender dig tilbage til 1950’ernes Amerika og Johnny Cashs fascinerende liv. Den prisvindende biografiske musikfilm fortæller historien om den ikoniske countrymusiker, og dykker både ned i Cashs musikalske karriere, personlige kampe og intense kærlighedshistorie mellem ham og konen June.
Fordyb dig i historien og musikken, og lad dig rive med af fortællingen med filmens smukke billeder og lydside med klassikere som ”Ring of Fire” og ”Folsom Prison Blues”.
Tag tæpper med, forsyn dig i baren og nyd en aften med underholdning på skærmen og fællesskab under åben himmel.
Der vil være borde og bænke på pladsen at sidde på.
Hvis du gerne vil nyde noget lækkert under filmen, så kig på vores picnictilbud, og ellers er du velkommen til selv at tage mad med.