Niels Skousen koncert på Svendborg Torv

I samarbejde med Spillestedet Harders

For lidt over 50 år siden stod Niels Skousen pludselig på Wessels trappe på Svendborg Torv sammen med sine musikalske venner og spillede ikoniske sange for svendborgenserne. Koncerten blev filmen i sort-hvid, og vidner om en historisk koncert og en magisk tid på Svendborg Torv.

Nu, mere end 50 år senere, kan du genopleve koncerten, når Niels Skousen – sammen med Stig Møller, Tømrer Claus og Peter Ingeman – igen træder op på scenen på Svendborg Torv – præcis som han gjorde det sammen med Ingemann tilbage i 1971. Denne gang bliver det også optaget, da Niels Skousen følgers af filmskaber Linda Wendel.

Denne særlige aften bliver en hyldest til fortiden og en fejring af de tidløse sange, der stadig berører vores hjerter i dag. Publikum kan forvente en aften fuld af nostalgi, musikalitet og dybde, når Skousen træder ind på Torvet i den by, hvor han selv har haft sin opvækst i nogle af barndommens vigtigste år.

  • Hvor: Svendborg Torv
  • Hvornår: 31. august 2023 kl. 19:00
  • Entre: Gratis