Børnelørdag

præsenteres af C.C. Jensen

Lørdag byder SVEND Filmdage som sædvanlig til et fantastisk filmbørneparadis – i år på Svendborg Torv. Hele familien er inviteret til at komme og være med til en hyggelig dag fyldt med leg og underholdning, alt sammen i filmens magiske univers.

Værten for dagen er Jacob Engmann fra Baggårdteatret, og både Svendborg Bibliotek og Naturama vil være med til at skabe en skøn stemning med sjove workshops og underholdning for børnene.

På den store skærm bliver der naturligvis vist film, som i år er animationsfilmen SYNG, som er sprængfyldt med skønne sange. Den handler om koalabjørnen Buster Moon som ejer et teater, der er ved at gå konkurs. I et forsøg på at genvinde teatret stolthed afholder byster en sangkonkurrence, hvor dyr fra alle verdenshjørner deltager for at vinde en enorm præmie. Filmen begynder kl 10:00.

Kvickly Svendborg City og Egmont sørger for, at der er gratis goodiebags til de første 150 børn, så kom gerne i god tid og vær med til en dejlig dag på Svendborg Torv. Skarø is deler desuden is ud til ca. 150 isglade børn.

Vi ses til Børnelørdag – både store og små er velkomne!

Når Børnelørdag slutter kl 13:30, går der gratis busser til Fly In Bio på Tåsinge, hvor der vises Flyvemaskiner, er papirflyverkonkurrencer, flyveopvisninger og meget mere! Busserne kører hjem igen kl. 18:00, efter filmvisningen.
OBS: Der er begrænset antal pladser i busserne, og det er først til mølle.

I samarbejde med Kvickly Svendborg, Egmont, Skarø is, Baggårdteatret, Svendborg Bibliotek, Frank A. Busser og Naturama

 

Foto: Claus Nicolajsen
  • Hvor: Svendborg Torv
  • Hvornår: 26. august 2023 kl. 09:30-13:30
  • Entre: Gratis