Lørdag 25. august

Lørdag 25. august

Børnelørdag
SVEND inviterer igen i år børn og deres forældre til BØRNELØRDAG i Krøyers have - En hyggelig dag med filmoplevelser og festivalstemning.

Tag med os ud i den store verden, se skønne film og hør musik fra de varme lande når vi viser filmen ‘Coco’ og den danske animationsfilm, ‘Hodja fra Pjort’.
I år kan børnene også opleve et vildt stunt show, og SVEND18 Børnelørdag har i år lavet en legeaftale med børnemusikfestivalen ‘Musik Tam Tam vol. 3’, der leverer hele tre koncerter i løbet af dagen.

læs mere her
Sted: Krøyers Have
Tid: Kl. 10:00 - 16:00
Billetter: Gratis entré


Hodja fra Pjort
Animationsfilmen 'Hodja fra Pjort' (M&M Productions, 2018) handler om drengen Hodja, der får tilbudt et flyvende tæppe af den gamle glemsomme tæppehandler El Faza, mod at Hodja bringer hans barnebarn, Diamant, med tilbage til Pjort. Hvad Hodja ikke ved, er, at tæppet tilhører den onde sultan, som vil gøre alt for at få det tilbage. På rejsen møder han pigen Smaragd, der viser, hvordan man klarer sig i en storby. Desværre er Smaragd skyld i, at Hodja mister tæppet, så sammen må de trodse mange farer for at skaffe det tilbage.

Sted: Krøyers Have
Tid: Kl. 11:30
Billetter: Gratis entré





Coco
‘Coco’ (Pixar Animation Studios, 2018) handler om den mexicanske dreng, Miguel på 12 år, der brændende ønsker at blive en berømt musiker som sit store idol Ernesto de la Cruz, men familien har forbudt ham at spille musik, og har taget hans guitar. For at bevise sit talent, stjæler Miguel den afdøde Ernestos guitar, og kommer i den forbindelse til de dødes land. Her møder han den charmerende Hector, og sammen tager de på et fantastisk eventyr for at løse den sande historie om Miguels familiehistorie.

Sted: Krøyers Have
Tid: Kl. 13:45
Billetter: Gratis entré





Foredrag medFUZZY
Den musikalske troldmand, Fuzzy, indtager Guldsalen i Borgerforeningen i Svendborg under dette års SVEND Filmfest. Oplev manden der har komponeret musik til et utal af ikoniske film, teaterstykker og tv-serier som 'En by i provinsen' og 'Bryggeren'. Fuzzy fortæller om sit liv som musiker og komponist. Og om sin musik til 'Dansen med Regitze'.

Efter foredraget svarer komponisten gerne på spørgsmål fra publikum. Du kan købe vin, øl, kage og kaffe før og efter foredraget. Bemærk der er unummererede siddepladser. .

< Sted: Borgerforeningen
Tid: kl.16:00
Entré: 130 kr. køb billetter her




Hyldest til Ghita Nørby - Dansen med Regitze
Mød Ghita Nørby, Kaspar Rostrup og FUZZY på Torvet i Svendborg når dette års SVEND åbner festivalpladsen med visning af den Oscar-nominerede film ‘Dansen med Regitze’. Instruktøren Kaspar Rostrup vil præsentere filmen i ledtog med Ghita Nørby og FUZZY.

Ta’ vennerne eller familien med under armen til fælles langbordsmiddag på Torvet i bedste havefest-stil. Medbring egen mad eller benyt de omkringliggende food trucks og restauranter til Svendborgs største fælles middag. Arrangementet er støttet af Fynske Bank.

Sted: Torvet, Svendborg
Tid: kl.18.30
Entré: Gratis

SPONSORER

SVEND - HELE DANMARKS FILMPRIS KUNNE IKKE LADE SIG GØRE UDEN STØTTE FRA