Fredag 31. august

 
SVEND Skoleprogram
SVEND inviterer daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser i Svendborg Kommune på et væld af forskelligartede filmvisninger, og filmworkshops under SVEND18.

Dagens program for skolerne

Filmvisning i Scala Svendborg for børnehaver - "Pixifilm Børnebiffen"
Filmvisning på Danmarks Forsorgsmuseum for 2. - 5. klasser - "Ulvepigen Tinke"
Filmvisning på Naturama for 0. - 6. klasser - "Hvide kæbe - En grønlandshval"
Filmvisning på Torvet for ungdomsuddanelser - "The Wolfpack"

Se hele skoleprogrammet her

Unge sydfynske filmtalenter Open Air
Sydfyn har et enormt vækstlag af unge filmtalenter, og denne eftermiddag på Torvet i Svendborg har du mulighed for blandt andet at se årets vinderfilm af Edit24, Svendborg Skolefilmfestival, og Lille Svend, der er Svendborg Gymnasiums filmkonkurrence. Anna van Deurs, på 16 år kommer og præsenterer hendes debutfilm "UNIKUM", som netop er udvalgt til at blive vist på New York City’s Times Square i The AMC Empire Theater. Her deltager filmen i 'All American High School Filmfestival'.

Sted: Torvet
Tid: 16- 17
Pris: Gratis


Unge sydfynske filmtalenter på Café WØ
SVEND og Café WØ inviterer på visning af filmene 'Toilettet', Bedste film 7. kl. Edit24 i Svendborg Kommune, ‘Ligeglad’, som vandt Publikumsprisen til Svendborg Skolefilmfestival 2018 og filmen ‘Timor’, som vandt Publikumsprisen til Lille Svend 2018. Producenterne bag kommer og præsenterer filmene.
Filmene er egnet til et publikum over 14 år og arrangementet er lukket med plads til maksimum 40 personer. Pladserne tildeles efter først-til-mølle. Arrangementet er lige efter visning Open Air af kortfilm vindere på Torvet.

Sted: Café WØ
Tid: 17 - 18
Billetter: Gratis (min. 14 år)

On Location - Dan Dream
Rundbuehallen slår portene op for en filmvisning der sætter lattermusklerne igang. Hallen satte også rammerne for noget af filmatiseringen, som omhandler den danske elbil produktion i 80’erne. Hvad gik der egentlig galt i Forum i 1983 under præsentationen af Hope Whisper elbilen? Hvordan opstod ideen? Og hvilket ”umage” hold skulle der til for at forene projektet? Alt dette giver Casper Christensen, Magnus Millang, Lars Hjortshøj og Frank Hvam bl.a. et godt bud på, med filmen Dan Dream.

Foredragsholder og ejer af elbilen Hope Whisper, Andreas Grønbjerg vil deltage og fortælle om den danske produktion af elbiler. Han vil fortælle om elbil produktionen dengang, samt hvilke udfordringer og succeshistorier der fulgte med.
Oplev udviklingen - lige fra verdens første masseproduceret elbil, Detroit Electric, til de topmoderne eldrevne sportsvogne.

Sted: Rundbuehallen, Frederiksøen
Tid: kl. 16:00
Billetter: Gratis Entré

Kokken
Som optakt til Storfilmen Buena Vista Social Club, viser vi den hotte og stemningsfyldte kortfilm, Kokken, hvor en ung kok spillet af Thure Lindhardt udfordres på dansegulvet. Dog møder han medgang ved hjælp fra “posedamen” spillet af Ghita Nørby.

Sted: Torvet
Tid: 18:30 - 19
Pris: Gratis


Buena Vista Social Club
Fredag den 31. august byder SVEND - Hele Danmarks Filmpris på hede cubanske rytmer med filmen ’Buena Vista Social Club’ til Open Air visning på Torvet i Svendborg.
’Buena Vista Social Club’ kommer mere end almindeligt tæt på de gamle ekvilibrister og viser dem både i deres vante omgivelser og følger dem under koncerter i Amsterdam og New York. De omkringliggende food trucks og barer står klar til at servicere dig under denne salsafest midt i Svendborg.

Efterfølgende bydes der op til dans, når alle 7 mand fra Loulie Sun Orchestra skaber en stor latinsk fest fra scenen.

Sted: Torvet
Tid: 19
Pris: Gratis




Salsafest på Torvet
I forbindelse med Kulturnatten byder SVEND på en salsafest på Torvet, med Open Air visning af salsafilmen ‘Buena Vista Social Club’. Efterfølgende bydes der op til dans, når alle 7 mand fra Loulie Sun Orchestra skaber en stor latinsk fest fra scenen.

Start kl. 19.00








SVEND Kulturnat
Fredag aften vil Svendborg være spækket med kulturelle særarrangementer, og sene åbningstider i byens butikker.
Der tilbydes bl.a. ekstraordinære rundvisninger i Demensbyen, Cubansk aften på Torvet, med bl.a. filmvisning af Buena Vista Social Club og latinske rytmer og vibes fra Loulie Sun Orchestra, der inviterer til stor salsa fest.

læs mere om kulturnattens aktiviteter her

SPONSORER

SVEND - HELE DANMARKS FILMPRIS KUNNE IKKE LADE SIG GØRE UDEN STØTTE FRA